Klokkefrø betyder en springpadde af slægten Bombina i familien Bombinatoridae. Der er ca. 7 arter, heraf 3 i Europa, nemlig den art der forekommer i Danmark, Rødbuget klokkefrø (Bombina bombina), samt Gulbuget klokkefrø (Bombina variegata) og Syditaliensk klokkefrø (Bombina pachypus).

Beskrivelse

Den danske art, Rødbuget Klokkefrø, er en lille springpadde der som voksen måler 37 til 56 mm. Den har en plump tudseagtig kropsfacon med korte ben. Øjnene sidder højt på hovedet. Oversiden er vortet, brunlig, grålig eller næsten sort med mørkere pletter, mens undersiden er helt anderledes: næsten glat og farvet i et mønster af blåsort og orange med små hvide prikker.

Lyd.

Klokkefrøen fik sit danske (og svenske) navn, da den svenske naturforsker Carl von Linné i 1749 hørte de store kor af klokkefrøer i det sydlige Skåne, og fandt at lyden mindede om fjerne kirkeklokker. Hver han (hunnerne kvækker ikke) puster sig op, og jo større den er, jo større er dens luftvolumen, og jo dybere bliver derved tonen. I de fleste bestande vil der være mange unge hanner, færre ældre hanner, og færrest af de store, gamle hanner. Det betyder at et kor af klokkefrøer høres som mange fine lyse toner, færre lidt kraftigere toner i et mellemleje, og færrest af de kraftige, dybe toner. Samklangen mellem disse giver indtrykket af klangen af kirkeklokker. Hvor der blot kvækker én eller et par klokkefrøer, er lyden mere som tågehorn. Hunnen er dog ikke helt stum - den har afværgelyde som man hører når en han forsøger at parre sig med hunnen.

Udbredelse.

Generel udbredelse

Den findes i hele det østlige Europa mod nord til ca. 57° N, dvs. mod nord til Danmark, det sydligste Letland, og Moskva. Østgrænsen er ved Ural. Vestgrænsen strækker sig fra de danske øer og egnen omkring Kiel (Dänischer Wohld) ned langs Elben, omtrent langs grænsen af det tidligere Østtyskland, langs Tjekkiets vestgrænse, det allerøstligste Østrig, midt gennem det tidligere Jugoslavien til Bulgarien og Bosporus.

Tidligere udbredelse i Danmark

Tidligere forekom klokkefrøen i hele det sydøstlige Danmark, dvs. Bornholm, Lolland-Falster-Møn, Sjælland med omgivende øer, Fyn, Det sydfynske Øhav, Als og Samsø. Den kendes ikke fra Jylland.

Nuværende udbredelse i Danmark

Langt de fleste tidligere forekomster er uddøde. Arten har overlevet et sted i Sydsjælland, tre steder på småøer ved Sjællands vestkyst, et sted på Østfyn, og to steder i Det sydfynske Øhav. Desuden har en enkelt han overlevet på endnu en lokalitet, og da der er skaffet afkom fra den ved kunstig parring med en hun fra en anden lokalitet, findes der vistnok afkom fra i alt 8 bestande. I de senere år - fra 1999 og frem - er der systematisk lavet reservebestande ved opdræt og udsætning. Det betyder at der nu findes klokkefrøbestande ca. 15 steder i landet.

Oprindelse.

Naturlig indvandring

Klokkefrøen er antagelig indvandret til Danmark i den varme tid omkring 9.000 år før nu. Der er undersøgt DNA fra klokkefrøer mange steder i Danmark og i vore nabolande, og på den baggrund kan det siges, at klokkefrøen er indvandret via Holsten, herfra til det der nu er de danske øer, og videre til Sydsverige, hvor den sidste blev set i 1960 (siden da er klokkefrøen kunstigt genindført til Skåne).

Levested

Klokkefrøen skal have fuldt solbeskinnede vandhuller, helst omgivet af udyrkede arealer såsom overdrev og græsmarker. De vandhuller hvor den yngler, skal desuden opfylde følgende krav: vandkvaliteten skal være god; der skal være undervandsvegetation; og der må ikke være nogen form for fisk.

Iguana iguana / Grøn leguan< Forrige		Næste >Kongeboa