Hunde racer
Grønlandshund
Her finder du forskellige racebeskrivelser for hunde
Vores hunde race biblotek bliver hele tiden større.Hvis du er logget ind kan du selv skrive om en ny/manglende hunde race og kommenterer de hunde racer som allerede ligger i vores biblotek.

Racens mest fremtrædende karakteregenskaber er energi, mental styrke og uforfærdethed. Den er en passioneret og utrættelig trækhund. Over for mennesker, også fremmede, optræder den venligt, og i rollen som arbejdshund føler den sig ikke tæt knyttet til et bestemt menneske. Den egner sig ikke som vagthund. Ved jagt på sæl og bjørn viser den et stærkt jagtinstinkt.
Størrelse:
Skulderhøjde for hanner 60 cm og derover, tæver 55 cm og derover.
Pels:
Dobbelt pels, dvs en blød, tæt underuld og en yderpels af et tæt, lige og groft hårlag uden krøl eller bølger. På hoved og ben er pelsen ret kort, på kroppen længere og mere fyldig. Pelsen er lang på undersiden af halen og får den til at virke busket.
Farve:
Alle farver er tilladt, ensfarvede såvel som flerfarvede, undtagen albinoer, som skal diskvalificeres.
Historie:
Grønlandshund er en stor hunderace af typen slædehund, der menes at stamme fra hunde, der har fulgt menneskene ved indvandringen til Grønland fra det nordlige Canada. Det antages at racen oprindelig er opstået i egnene omkring Ladoga i det nordvestlige Rusland eller det centrale Sibirien engang i stenalderen.
Den typiske slædehund er hårdfør og udholdende, kan tåle sult i lang tid, er intelligent og har lært at lystre slædeførerens pisk og kommandoer. Den har opretstående ører, buskede kinder og tuder som en ulv, hvor ulvehylet er en stimulans for sammenholdet i spandet og dettes territoriehævdelse.
Slædehunden står endnu så nær ulven, at kun frygten for pisken får den til at lystre. Står den over for vildt, fortrænges al dressur til fordel for det oprindelige jagtinstinkt. Ingen slædehund ville således drømme om at forsvare sin herre mod angreb, og den holder kun til omkring hans hus fordi den fodres, som regel en gang om dagen eller hver anden dag.
Slædehunden er stadig vigtig i Grønland i kommunerne fra Sisimiut og nordpå samt i Østgrønland, hvor der er forbud mod indførsel af fremmede hunderacer. I disse kommuner er hundeslæden om vinteren fortsat et vigtigt transportmiddel for fangerne i forbindelse med jagt og fiskeri. Her bruges havisen som transportvej, hvor slæden trækkes af et spand på fra otte og op til 12, 14 og i enkelte tilfælde 16 og 18 hunde i vifteform, med en snor fra hver hund til slæden. Samtidig bruges hunden under jagt på isbjørn til at indhente og standse bjørnen. Nogle fangere træner desuden deres hunde til at opspore sælens åndehuller i isen og sælhi under sneen.
Det anslås, at der i Grønland i dag findes omkring 25.000 slædehunde.
Se mere: FCI Racestandart Grønlandshund
| Griffon bruxellois/griffon belge< Forrige | Næste >Hvid Schæferhund |
|---|

Informationskilde
Tilføj Race/art
Alle har mulighed for at tilføje flere racer/arter af kæledyr til vores race/art beskrivelser. Du skal blot være Gratis medlem af petpit.
Hvis du er logget ind med din profil på PetPit kan du klikke på "tilføj race/art" lige herunder
Populære racebeskrivelser
Nye kommentare
-
Fransk bulldog
God hjemmeside, hvis i vil læse mere om den fransk bulldog kan i læse om racen her: http://www.hunderac...
-
Dyrevelfærd
Jeg synes det er dejligt, at der langt om længe kommer et parti, der har dyrevelfærden som en af deres ...
-
...MIN KAT SKIDER OVERALT!!!! ADDD!!! ...& HJÆÆÆLP
....der sneg sig lidt stavefejl ind ...I stedet for "sterne" i starten af indlægget - skal der selvfølg...
-
Akita
Første gang jeg så en Akita/Great Japanese Dog var til en hundeudstilling - og med ét var jeg "forelsk...
-
Akita
SMUK og bedårende hund!!








