Alaskan Malamute er en kraftig og muskuløs og venlig slædehund. Alaskan Malamute er meget intelligent og er god til træne med.

Alaskan Malamutten gøer ikke, men udtrykker sig med knurre- og hylelyde.

Alaskan Malamutten har stærkere instinkter end andre hunderacer, og derfor har tendens til at strejfe og er ikke en hund man skal få til at kunne rende løs.

Alaksan Malamute er ikke nem som en labrador eller en retriever, den er meget mere sin egen herre. Men det er en rigtig dejlig hund.

Størrelse:

Højde/vægt for hanner: 60-68cm/38-45kg
Højde/vægt for hunner: 58-64cm/35-40kg

Pels: 

Pelsen kræver ikke meget pleje, da den er selvrensende, og hunden fælder ikke udenfor de normale fældetider forår og efterår

Farve:

Farverne varierer fra helhvid, sølvgrå, ulvegrå, til sort/hvid, samt rød/hvid.

Historie:

I dag mener eksperter, at de første mennesker kom fra Sibirien til Alaska fra 12-14.000 år siden. Hele historien om Malamutens oprindelse vil altid forblive et mysterium, men det er klart, at den stammer fra ulven. Vi ved at de tidligste forfædre til Malamuten levede sammen med mennesker fra flere tusinde år siden. Eskimoerne må på et tidspunkt have fået tæmmet nogle ulve, som de så har anvendt som husdyr. Det formodes, at det kolde nord var et af de første steder i verden, hvor hunde blev anvendt som husdyr.

Mahlemut-inuitterne var et nomadefolk, som levede i området omkring Kotzebue Sound., der ligger i den nordvestlige del af Alaska lidt nord for den nordlige polarcirkel. Mahlemut er navnet på den dialekt som disse eskimoer talte Andre kilder angiver, at folket kaldte sig Mahle. Deres ord for landsby var Mut, og at de derfor blev kendt som Mahlemut-inuitter.^[6] I denne barske og ufremkommelige del af verden uden vegetation og med lave temperaturer var det nødvendigt med hunde for at overleve. Hundene benyttedes til jagt på sæler og isbjørne, slædetransport og til at varme inuitterne indendørs i de kolde vinternætter. De betragtede hundene som en del af familien, hvilket udviklede et stærkt bånd af respekt og kærlighed mellem mennesker og hunde. Som nomader skiftede Mahlemut-inuitterne jævnligt opholdssted, og det var vigtigt at deres hunde var stærke, så de kunne slæbe hele stammen, med alle dens ejendele. Hundene blev derfor udvalgt og avlet efter deres styrke, og efterhånden blev der udviklet en race af store, stærke hunde. Det skal understreges, at begrebet race i denne forbindelse ikke betyder, hvad det betyder i dag. Mahlemut-inuitterne havde ikke avlsbøger og ingen bekymrede sig om hundens farve eller pelsens længde. Faktisk var det ikke ualmindeligt, at tæver i løbetid blev sat ud til ulvene for at blive befrugtet, således at hårdførhed og tilpasningsevne i Malamutens slægt blev fornyet. Opfattelsen af at der skulle have eksisteret en ren race af Malamuter i 1800-tallet findes, men det er næppe korrekt. Malamutens styrke gør, at den er meget udholdende og kan trække store læs af oppakning i lang tid. Endvidere kan den fungere på et minimum af foder i forhold til andre hunde. Inuitterne udvalgte også deres avlshunde efter evne til at finde vej, idet hundene skulle kunne hjælpe til med at finde hjem i en snestorm.

Se mere: FCI Racestandart Alaskan malamute

Kommentarer (1)

RSS feed kommentarer

...
skrevet af Akila55 , januar 14, 2011

Helt igennem smuk og hengiven hunderace! Jeg drømmer om selv at få en, eftersom jeg altid har været fascineret af racen og dens skønhed. Jeg kender nogen, der har to Alaskan Malamutes, som er virkelig inteligente og har et enormt kærligt sind.

anmeld

stem ned

stem op

Stemmer: +1