Der kan ske problemer med katte. Det kan både skyldes at katten er opdraget forkert eller et medfødt træk. Hvis der opstår problemer med katten. Så iagttag hvad katten gør og find på en måde hvor i begge kan enes. Et problem forsvinder ikke ved at skælde katten ud. Ligesom mennesker skal katten bearbejde sit indtryk og igennem tid og træning, kan katten vænnes til sin nye væremåde.

Angst

En kat kan vise sin angst på forskellige måder. Typisk reagerer den ved at ikke at ville spise, gemme sig og/eller være urenlig.

Katte er vanedyr, og de knytter sig ofte meget stærkt til det sted, hvor de bor. Derfor kan en kat blive angst, hvis der sker store forandringer i hjemmet, eller familien flytter til et nyt sted. Nogle katte nægter simpelthen at flytte med og løber tilbage til det sted, familien kom fra.

Angst for fremmede katte kan ofte føres tilbage til, at katten er taget for tidligt fra sin mor og sine kuldsøskende, mens angst for fremmede mennesker ofte skyldes, at den har haft for lidt kontakt med mennesker som killing.
Katte kan også vise angst ved høje lyde som f.eks. fyrværkeri og tordenvejr. Hos en uerfaren kat kan en enkelt eller nogle få traumatiske oplevelser i forbindelse med bestemte lyde være nok til, at katten fremover reagerer ved at blive angst, når den hører dem.

Hvis din kat er bange for alt eller altid er bange i bestemte situationer, som forekommer i den normale dagligdag, bør du søge hjælp hos en dyrlæge med forstand på adfærdsproblemer eller en adfærdsterapeut.

Hvæsning af klør

Det er naturlig adfærd for katte at kradse på genstande med kløerne. Ud over kradsemærkerne afsætter katten duftspor fra nogle duftkirtler, som sidder på kattens trædepuder. Katten kradser bl.a. for at markere sit territorium.

Det er derfor vigtigt for kattens velvære, at den har et attraktivt kradsebræt. Dette vil desuden mindske risikoen for, at katten kradser på hjemmets møbler. Du kan enten købe et færdigt kradsebræt eller lave et selv.

Kradsebrættet kan fremstilles af et stort stykke træ, som både kan ligge vandret eller stå lodret. Brættet skal fastgøres, således at katten kan anvende brættet, uden det vælter. Træsorten er ikke vigtig, men katte elsker at hvæsse kløer i blødt træ. Du kan også beklæde brættet med sisal. Kradsebrættet skal være så højt, at katten kan strække sig, når den hvæsser kløer – dvs. mindst 70 cm. Hvis katten alligevel forgriber sig på et møbel, kan du vikle alufolie omkring det sted, hvor den hvæsser kløer.

Problemer med at være alene

Hos katte viser alene hjemme problemer sig ofte som urenlighed – f.eks. ved at katten deponerer afføring i sin ejers seng, hvilket kan skyldes, at katten er angst og har søgt tryghed et sted, som dufter af ejeren.

Undertiden kommer separationsproblemer hos katte til udtryk ved, at ejerens tilbagekomst udløser høj aktivitet. Katten farer rundt i lejligheden og vælter evt. genstande på gulvet. Desuden kan katten tømme sin endetarm ufrivilligt.

Det er svært at sige, hvad der er årsagen til denne adfærd. Muligvis skyldes kattens reaktion, at den har været inaktiv i en længere periode. Desuden kan kattens adfærd delvist være tillært, idet den har fundet ud af, at den på denne måde kan få ejerens opmærksomhed.

Afhængigt af deres opvækst vil nogle katte udvikle en stærk tilknytning til deres ejere, hvilket kan være en medvirkende faktor for udviklingen af alenehjemme-problemer. Overdreven tilknytning til ejeren skyldes, at katten er taget for tidligt fra sin mor. Du kan læse mere om dette i afsnittet om killinger. En overdrevent kontaktsøgende kat vil sove på hovedpuden sammen med ejeren om natten, og den jamrer, hvis ejeren forlader den.

For at forebygge separationsproblemer bør killingen gradvist vænnes til at være alene. I starten behøver man dog ikke at forlade hjemmet, men kan vænne killingen til at være alene i et værelse sammen med en skål vand, dens kurv/seng og de ting, som den normalt leger med. Derefter kan man langsomt trappe op.

Overdreven soignering

Hvis en kat udsættes for en situation, som gør den utryg eller bange, og den ikke har mulighed for at flygte fra den, vil den blive frustreret. Katten kan derfor foretage overspringshandlinger, dvs. handlinger, som ikke er naturlige i den situation, som dyret er i – f.eks. at soignere sig.

Hvis denne adfærd udløses ofte gennem en længere periode, er der risiko for, at den udløses ved stadigt lavere grader af frustration og efterhånden udvikles til en tvangshandling. På denne måde kan soigneringsadfærd udvikle sig til manisk slikken med hårløse områder og evt. betændte sår til følge. Tvangshandlinger – som f.eks. overdreven soignering – er uden for viljens kontrol og kræver altid behandling hos en dyrlæge med erfaring i behandling af adfærdsproblemer.

”Angreb” på ejernes hænder og fødder

Katte har et meget stærkt jagtinstinkt, og de vil gennem leg forsøge at få afløb for deres behov for at jage, selvom deres ejere giver dem mad nok.

Især indekatte kan blive understimuleret, da de ikke har samme mulighed for at jage som udekatte. Disse understimulerede katte kan »gå til angreb« på alt, som bevæger sig – f.eks. ejerens hænder og fødder.

Hvis din kat »går til angreb« på dine fødder eller hænder, skal du straks afbryde kontakten og gå væk. Du skal desuden sørge for, at katten har nogle solide legeting, som den kan jage, gribe, bide i og kaste op i luften. Specielle legeting til katte kan fås hos enhver dyrehandel – f.eks. ting som kan rulle hen ad gulvet, hænger og dingler i en snor eller vifter for enden af en bøjelig stang.

En måde at undgå problemet med understimulering på er, at man anskaffer sig to katte fra samme kuld, så de kan lege jagtlege med hinanden. Læse også mere under aktivering.

Vægring ved at spise og kræsenhed

Hvis en kat er utryg eller bange, kan den holde op med at spise. Det kan f.eks. ske, hvis katten anbringes i uvante omgivelser. Normalt vil katten dog begynde at spise, når den har vænnet sig til stedet.

Mange familiekatte er kræsne. De kan helt nægte at spise en bestemt type mad, mens de villigt spiser en anden type. Desuden kan de pludselig nægte at spise den mad, som de plejer at få – simpelthen fordi, de kræver kostforandring.

Vær opmærksom på, at kattens kræsenhed oftest er tillært. Den ved, hvad den vil have, og den vil hurtigt lære, at den kan få dig til at kræse for sig med godbidder, hvis den nægter at spise sin sædvanlige mad.

Derfor er det en god idé at finde frem til nogle forskellige typer og fabrikater af kvalitetskattemad, som katten godt kan lide – og jævnligt veksle mellem dem ved fodring af katten. Desuden bør du være tilbageholdende med at give katten godbidder mellem måltiderne.

Spisevægring kan også skyldes sygdom, så hvis katten vedvarende nægter at spise, bør du få den undersøgt hos dyrlægen.

Spisning af potteplanter

Katte bruger megen tid på at holde sig rene, men når de slikker sig, kommer de til at sluge mange hår. Disse hår samler sig til boller i maven på kattene. For at skille sig af med hårbollerne spiser katten græs, hvorefter den kaster op.

Hvis katten ikke har adgang til græs, kan den finde på at spise hjemmets potteplanter. Dette kan være farligt for katten, fordi der er en lang række stue- og haveplanter, som er giftige for katte.

Tegn på forgiftning kan være, at katten savler, ofte kaster op eller får diarré eller kramper. Hvis din kat opfører sig på denne måde, bør du straks kontakte en dyrlæge.

Den sikreste måde at undgå forgiftning på er naturligvis at undlade at have planter, der er giftige for katten. Hvis katten har adgang til kattegræs, er der dog mindre risiko for, at katten forgriber sig på en af de giftige planter. Alle katte bør have kattegræs, men det er især vigtigt, hvis du holder katten som indekat. Kattegræs kan købes i mange supermarkeder og dyrehandler, samt hos blomsterhandlere og gartnere. Du kan også så kattegræsset selv. Hvedekorn sås i små bakker. Græsset er klar til katten, når de grønne spirer er ca. 10 cm lange.

Hvad bør du vide om kattens adfærd?< Forrige		Næste >Vaccination og mærkning af katte