Børn bør fra starten lære at være varsomme og rolige i deres omgang med dyr. De skal lære at kende forskel på de levende dyr og deres forskellige tøjdyr, som kan ligne det rigtige dyr til forveksling.

Børn lærer af de voksnes eksempel. Hvis du selv behandler din kat med kærlighed og respekt, er det langt nemmere for barnet at se og forstå, hvad du mener og det vil vokse op og videreføre den lærdom.

Du bør så tidligt som muligt lære barnet, at katten bliver forskrækket:

• når barnet skriger og råber af en
• når barnet foretager pludselige hurtige bevægelser
• når barnet hiver katten i ører og hale

Katten bliver særligt bange, hvis den er trængt op i et hjørne og ikke kan komme væk.

Har du mulighed for det, bør du sikre dig, at katten har et sikkert tilflugtssted at søge hen, når den føler sig utryg: en høj vindueskarm, toppen af en reol eller et skab - et sted, hvor den både kan følge med i det, der foregår og alligevel kan være i sikkerhed for små barnehænder.

De fleste katte vil finde sig i en vis mængde "kærlighed" i form af at blive båret rundt på, kælet med etc. Når katten ikke har lyst til at deltage mere, vil den trække sig tilbage til sit sikre sovested.

Det er vigtigt, du lærer barnet, at katten ikke må forstyrres, når den sover eller spiser. Og at man aldrig hiver en kat i halen eller løfter den op i nakkeskindet. Hvis barnet ikke gør katten fortræd, gør katten heller ikke barnet fortræd.

Når barnet vokser op

Efterhånden som barnet bliver større, kan du begynde at lære det lidt om kattens sprog. Hvad betyder det, når katten svinger med halen, når den spinder eller hvæser, eller gnider sig mod bordbenet etc.

Du bør også fortsat være omhyggelig med hygiejnen. Når barnet begynder at kravle og gå, er placeringen af kattens mad og vandskåle, samt kattebakken særdeles vigtig - medmindre du synes barnet har behov for et ekstra måltid i form af kattens mad.

På samme måde bør du holde barnets bestik og tallerkener mv. væk fra den nysgerrige kattenæse og tunge.

Senere bør du også finde et fornuftigt sted til barnets potte, så katten ikke begynder at fatte interesse for den.

Barnet bør også lære, at man vasker hænder efter at have kælet med katten, og inden man spiser.

Alt dette bør stille og roligt indgå i den almindelige opdragelse af barnet og i dets omgang med katten.

Lidt større børn

Børn vil - indtil de når skolealderen - betragte katten som om den har de samme evner, som dem selv og de børn og voksne, de kender.

Den er vant til at se tegnefilm og tv-udsendelser, hvor katte kan tale, gå oprejst, tænke, køre bil og i det hele taget opføre sig som mennesker. Ved denne alder er det vigtigt, at du som voksen lærer barnet, at katten ikke er et stykke legetøj men et levende væsen.

Det er derfor oftest katten, du skal beskytte mod barnet, som nemt kan komme til at gøre katten fortræd, uden at det var hensigten.

Fra skolealderen vil barnet ofte have den opfattelse, at katten kan forstå alt, hvad barnet fortæller den. Her opleves katten ofte som en fortrolig ven for barnet, én som man kan fortælle alt, og som forstår én, når andre svigter eller er dumme.

Først i teenageårene begynder barnet at tænke mere voksent. Det begynder at forstå de behov, katten har, kan aflæse dens sprog og forstå mere af den adfærd, som katten udviser. Når barnet kommer op i denne aldersgruppe, kan du begynde at slippe ansvaret lidt selv og lade barnet påtage sig en del af det i stedet.¨

Kilde: Kattens værn

Kommentarer (0)

RSS feed kommentarer