prof-pet125x125_add
125designselv

Her finder du forskellige artikler omkring hunde

Vores hunde artikel biblotek bliver hele tiden større.
Vi opdatere hele tiden med nye artikler til glæde og gavn for alle.
Du vil finde alt der vedrøre hunde. Tips og tricks, gode råd osv. 

Har du en god artikel du vil dele, så send os en mail og vi vil kigge på den.

Hvilken hund skal man vælge

(1 stemmer, Gennemsnit er 5.00 ud af 5)

hundeny460

Når du beslutter at anskaffe dig en hund, skal du overveje, hvilken hund, der passer bedst i dit liv. Vælg den hvalp i kuldet, du passer bedst sammen med. Tænk over hundens størrelse, køn, og om det skal være en race- eller en blandingshund. Sæt dig meget gerne ind i, hvad der kendetegner hundens race. 

På siden racehunde kan du læse om de forskellige hunderacers særpræg og behov.Når du beslutter at anskaffe dig en hund, skal du overveje, hvilken hund, der passer bedst i dit liv. Vælg den hvalp i kuldet, du passer bedst sammen med. Tænk over hundens størrelse, køn, og om det skal være en race- eller en blandingshund. Sæt dig meget gerne ind i, hvad der kendetegner hundens race. På siden racehunde kan du læse om de forskellige hunderacers særpræg og behov.

Stor eller lille hund?

Stadigt flere mennesker vælger en lille hund frem for en stor. Små hunde giver dog ikke færre problemer med deres adfærd end store hunde, og du bør være opmærksom på, at en lille hund har lige så stort behov for opdragelse som en stor. En stor hund kan dog, alene i kraft af sin størrelse, være sværere at håndtere end en lille hund. Udgifterne til foder vokser naturligvis også i takt med hundens størrelse.

Hundens størrelse bør også i nogen grad afhænge af, hvordan du bor. Hvis du bor i lejlighed og skal gå på mange trapper hver dag, er det uhensigtsmæssigt at vælge en meget stor og tung race, da det vil være belastende for hundens knogler og muskler at gå på trapper, før den er fuldt fysisk udviklet. Det vil også være belastende for dig at skulle bære en hund af en større race.
Hvis du ikke har bil og færdes på cykel, i tog eller bus, kan det være en fordel at købe en mindre race, der måske endda kan sidde i en taske, og som må medbringes i offentlige transportmidler i byerne.

Tæve eller hanhund?

Hos de fleste racer ser man forskelle mellem kønnene. Hanhunden er som regel større og stærkere end tæven. Generelt kan hanhunde have sværere ved at indordne sig i familien og acceptere, at familiens medlemmer bestemmer over den. Desuden er de oftere aggressive over for andre hunde af deres eget køn samt over for fremmede mennesker end hunhunde. Tæver kan dog også optræde aggressivt – specielt over for andre tæver. Endvidere har tæver en større tilbøjelighed til at være nervøse end hanhunde. Både aggressionsproblemer og problemer med nervøsitet kan dog i de fleste tilfælde undgås, hvis hundenhåndteres korrekt. Du skal desuden være opmærksom på, at hunhunde kommer i løbetid to gange om året (af ca. tre ugers varighed). Tæver og hanhunde kan stort set opnå de samme resultater i træningssammenhæng.

Vælg den rigtige hvalp i kuldet

Der kan være stor forskel på hvalpene i et kuld. Det kan du få et indtryk af, dels ved at iagttage hvalpenes adfærd, når de er sammen, dels ved at se, hvordan de enkelte hvalpe reagerer, når du vil i kontakt med dem. Nogle hvalpe kan være tilbageholdende eller sky, mens andre er meget aktive, nysgerrige og pågående. Begge typer hvalpe kan blive gode familiehunde, hvis de bliver behandlet rigtigt. Hvis du ikke har haft hund før, bør du dog vælge en hvalp, som ”ligger mellem” disse typer. Det vil sige en hvalp, der gerne vil lege med sine kuldsøskende, men ikke hele tiden forsøger at dominere dem. Den skal nysgerrigt undersøge omgivelserne, hvis den bliver sat et sted, som den ikke kender. Desuden bør hvalpen ikke reagere ved at fare sammen ved pludselige bevægelser eller lyde af moderat styrke. Og hvalpen skal glad komme dig i møde, hvis du opfordrer til kontakt, men den skal være rolig og ikke vedholdende, hvis du venligt afviser den. Hvis du kender nogen, som har stor forstand på hunde, bør du desuden tage ham eller hende med ud til købsstedet for at hjælpe dig med at finde den rigtige hvalp.

Racehund eller blanding?

Blandingshunde: Alle hunde er skønne, uanset om det er race- eller blandingshunde. Hunde af blandingsrace kan være lige så gode familiehunde som racehunde. Det er dog sværere at forudsige, hvordan en blandingshund kommer til at udvikle sig – især hvis man ikke kender begge forældredyrene. Denne usikkerhed gælder ikke kun hundens størrelse og udseende, men også dens mentale egenskaber. Man bør derfor være opmærksom på, hvilke racer som indgår i blandingshunden. Særlige karaktertræk fra disse racer kan slå igennem i forskellige kombinationer hos de enkelte hvalpe i et kuld – eventuelt på et senere tidspunkt i hundens liv. Specielt skal man være opmærksom på, om der i blandingen indgår racer med særligt udprægede karaktertræk, som kan være uheldige, hvis de kombineres med visse andre egenskaber. Et eksempel på dette kan være et tilfælde, hvor voldsomt temperament, som ses hos visse terriere, kombineres med stor fysisk styrke, eller hvis tendens til nervøsitet, der bl.a. ses hos collie, kombineres med stærk tendens til vagtsomhed.

Racerene hunde:
Ved opdræt af racehunde har man lagt vægt på bestemte egenskaber hos de enkelte racer. Det betyder, at man generelt kan være mere sikker på, hvilke egenskaber hunden har, når man vælger en racehund frem for en blandingshund. Dette skal du tænke på, hvis du har bestemte forventninger til hundens egenskaber – f.eks. hvis du skal anvende den til et bestemt formål.
Købsprisen er som oftest lavere for en blandingshund, men da anskaffelsesprisen af en hund er lille i forhold til, hvad det koster at holde hund, bør dette ikke være et tungtvejende argument hverken for eller imod.
Kommentarer (0)Add Comment

Skriv kommentar
Du skal være logget på for at skrive en kommentar.OPRET GRATIS PROFIL :).

busy
petdreams9

Tilføj Artikler

Alle har mulighed for at tilføje flere artikler til vores side. Du skal blot være Gratis medlem af petpit.

Hvis du er logget ind med din profil på PetPit kan du klikke på 'tilføj artikel' lige herunder.

Nye kommentare

  • Fransk bulldog

    God hjemmeside, hvis i vil læse mere om den fransk bulldog kan i læse om racen her: http://www.hunderac...

  • Dyrevelfærd

    Jeg synes det er dejligt, at der langt om længe kommer et parti, der har dyrevelfærden som en af deres ...

  • ...MIN KAT SKIDER OVERALT!!!! ADDD!!! ...& HJÆÆÆLP

    ....der sneg sig lidt stavefejl ind ...I stedet for "sterne" i starten af indlægget - skal der selvfølg...

  • Akita

    Første gang jeg så en Akita/Great Japanese Dog var til en hundeudstilling - og med ét var jeg "forelsk...

  • Akita

    SMUK og bedårende hund!!

Annoncer

Køb bannerplads her i bunden af samtlige sider på Petpit.

Vil du være synlig med en super bannerplads her på PetPit? Denne bannerplads bliver vist på alle sider her på petpit.

Se andre muligheder for reklame her på siden.

Kontakt os og lad os hører dine behov.
Vi laver et godt tilbud til dig som passer til dit budget.

Du kan også være synlig som firma via vores +Erhvervs profil

jeux gratuit