At anskaffe og holde et akvarium er ikke altid helt nemt. Ved at læse her vil du kunne finde nogle kortfattede vejledninger i, hvad du kan gøre for at indrette et velfungerende akvarium med de bedste betingelser for dine fisk og planter, og vi vil komme med ideer til, hvordan man undgår de værste fejl og problemer. Der er selvfølgelig mange måder at gøre tingenen på, og vi iópfordre dig til at prøve det af og lære det. Det er virkelig en spændende verden og en rigtig god hobby.

Vandet

Det vand, vi har i vore vandhaner, er i mange dele af landet slet ikke egnet til akvarier, forstået på den måde, at vi ikke bare kan tage et tomt akvarie (eller havebassin) og fylde med vand fra posten, og så umiddelbart sætte fisk og planter heri. Når vandet fra vandværket skal sendes gennem vandrørene, bliver det forinden behandlet på forskellig vis, så det er bedst muligt egnet til transporten. F. eks. ønsker man at begrænse muligheden for, at der kan optræde biologiske processer (bakterier eller andet) i rørene. Hvis der i rørsystemerne forekommer jernrør, prøver man endvidere at beskytte disse rør mod korrosion, og det sker ved at gøre vandet alkalisk, idet surt vand er i stand til at opløse små mængder jern. Det vand, der kommer ud af hanerne, kan altså betragtes som en slags 'kemisk' vand, hvor biologiske processer helst ikke skal forekomme, mens det vand, vi ønsker i akvariet kan betegnes som 'biologisk' vand, altså vand, der bedst muligt understøtter de biologiske processer hos fisk og planter.

Det biologiske vand indeholder en hel del af en række forskellige små mikroskopiske dyr og planter. De mikroskopiske dyr (infusorier, hjuldyr o.l.) hjælper med til at holde vandet klart, idet de spiser de små organiske rester, der svæver rundt i vandet. Disse rester, som f. eks. sukker eller stivelse, som udskilles fra planter, der nedbrydes, eller opløste rester af foder, vil ellers hurtigt gøre vandet uklart. De mikroskopiske planter, mest bakterier, nedbryder de affaldsstoffer, som fiskene udskiller, og omdanner dem til gødning for planterne.

Når du anlægger et nyt akvarie, og fylder det med friskt (= 'kemisk') vand, vil det altså ikke indeholde nogle af disse mikrober, men de planter og vandet ved de fisk, man køber, indeholder naturligvis altid lidt af disse små dyr og planter, så efter en vis tid vil vandet i et nyt akvarium blive 'biologisk'. Vil man fremskynde processen meget, kan dette gøres ved at få fat i noget 'gammelt' akvarievand, og så lade 3-5 procent af vandet i det nye akvarie bestå af dette. Efter du har indrettet dit nye akvarie med bundlag og planter, bør du derfor lade det stå i helst 8-10 dage og gerne længere, før du sætter fisk i. I havedammen kan processen fremskyndes ved at udsætte et udvalg af forskellige smådyr: Dafnier, Cyclops, Vandbænkebidere o.l.

Vandets kvalitet kan også variere på anden måde. Vi har vel alle hørt om begrebet blødt og hårdt vand, og mange, i hvert fald akvarister, har også hørt om surt og alkalisk (eller basisk) vand. De to begreber, hårdt/blødt vand og surt/alkalisk vand er godt nok forskellige, men der er dog alligevel en sammenhæng, idet hårdt vand jo indeholder kalk, der samtidig virker alkalisk. Disse forhold er også noget, der har indvirkning på, hvordan fisk og planter trives.

Endelig er vandets temperatur også en væsentlig faktor, men den volder vel næppe de store problemer nu til dags. Et elektrisk varmelegeme med indbygget termostat kan indstilles til at holde en præcis temperatur.

Filtrering

Hvorfor et filter?
Et akvarium kan sagtens fungere fint uden filter. Det kræver dog få fisk, en kraftig plantevækst og hyppige vandskift. Da vi gerne vil have mange fisk, kan det være nødvendigt at udstyre akvariet med et filter, og også af andre årsager kan et filter være velegnet.

Filterets funktion er naturligvis at tilbageholde snavs og småpartikler, så vandet bliver klart, men derudover dannes der snart en bakteriehinde på overfladen af filtermaterialerne, og disse bakterier nedbryder det tilbageholdte snavs. Grundet vandgennemstrømningen vil forholdene i filteret være iltrige,hvorfor bakterierne er af de såkaldte aerobe typer. Nedbrydningsprodukterne, - mest nitrater og fosfater, - vil opløses i vandes og skylles gennem filteret og ud i akvariet hvor de bliver til gødning for planterne.

Filterets udstrømmer bør placeres således, at den skaber en god vandbevægelse i overfladen. Det forhindrer dannelsen af en bakteriefilm på overfladen. Sørg også for at filteret skaber en bevægelse, så de nedre og de øvre vandlag blandes, så der ikke opstår 'lagdeling' i vandet med koldt vand i bunden og meget varmere vand foroven eller med stillestående iltfattigt vand ved bunden.

Filtertyper:
Filtre kan fås i mange udformninger, der alle kan være udmærkede. Et avanceret (og dyrt) filter med flere funktioner vil sædvanligvis give en bedre virkning end et simpelt.

Filterets størrelse
Filterets pumpeeffekt (i liter pr. time) skal normalt være den samme som akvariets størrelse i liter.

Indkøb af fisk

Når du starter et nyt akvarium op, er det vigtigt, at du ikke straks sætte fiskene i, men venter mindst en uge, se mere om dette under vandet. I et nyt akvarium bør du endvidere kun starte med nogle få fisk og først efterhånden sætte flere fisk i.

Inden du anskaffer dig nogle nye fisk, prøv da at finde ud af lidt om disse fisk, deres livskrav, adfærd og størrelse for at se, om fiskene vil passe i dit akvarium f. eks. med hensyn til temperatur, surhedsgrad, hårdhedsgrad og indretning. Vær især opmærksom på, at visse fisk stiller særlige krav til foderet. Nogle arter vil kun tage levende foder. De fleste kan dog vænnes til frostfoder, mens de ikke vil tage tørfoder. Akvariehandlere kan naturligvis ikke vide alt om alle fisk, og desværre findes der enkelte, som er mere interesserede i at sælge end i at vejlede, så hvis du ikke er sikker på at have fået alle nødvendige oplysninger, vent da med at købe fiskene, til du selv har fundet flere oplysninger enten i bøger eller på internettet. Vær også opmærksom på, at der findes mange 'små, søde' fisk til salg, f. eks. Bali-haj og flere cichlider, der i virkeligheden kun er små unger , men som kan vokse op til at blive 30-50 cm store. Inden de når denne størrelse har de naturligvis ædt alle øvrige fisk i dit akvarium. Også visse mallearter kan blive ret store. Lad være med at tro på, at 'fiskene vokser efter akvariet' - du kan kun sulte dine fisk til ikke at vokse, og det er vel ikke den måde, vi ønsker at holde fisk på?

Når du så kommer hjem med dine fisk, lad da være med straks at hælde dem ned i akvariet. Åbn posen og lad den flyde i overfladen, og hæld så ca. en kopfuld vand fra akvariet ned i posen. Gentag dette med 5-10 minutters mellemrum 6-8 gange. Herved opnås, at vandet i posen får samme temperatur som vandet i akvariet, samt at fiskene langsomt vænnes til de vandværdier, der er i dit akvarie. Løft herefter stille og roligt posen op i et af de nederste hjørner, således at fiskene forsigtigt hældes ud.

Fiske samlingen

Inden du anlægger dit akvarium, bør du finde ud af, hvilke typer af fisk du vil holde, således at du kan tilpasse akvarieindretningen til disse typer. Anskaf dig så kun fisk, der passer til denne indretning og som samtidig passer til hinanden, og anskaf dig forskellige arter, der naturligt holder til i alle vandlag. Inden du anskaffer dig fisk, du ikke kender godt, vil det dog være en fordel først at lære lidt om artens behov og levevis, enten i bøger eller på Internettet. Herved vil du kunne undgå mange ubehagelige oplevelser og dødsfald.

Du vil herunder kunne finde beskrivelse og vejledning til at holde nogle af de mere almindelige fiskefamilier, men beskrivelserne er meget generelle, og inden for alle familier findes der naturligvis arter, der ikke følger 'reglerne'. Ud over de her nævnte familier, findes der andre, ikke så almindelige, med arter, der er udmærkede akvariefisk. Dem må du søge oplysninger om i litteraturen eller på internettet.

- Tandkarper (herunder Guppy, Sværddrager, Platy, Molly)
- Karpelaks (Tetra, herunder fx. Neonfisk, Rødnæser, Lygtefisk, Piratfisk)
- Karpefisk (Barber, herunder fx Sumatranus, Zebrafisk, Kileplet, Guldfisk)
- Cichlider (herunder Scalare, Diskusfisk)
- Maller
- Labyrintfisk (Gurami, Kampfisk, Makropode og Buskfisk)

Kommentarer (0)

RSS feed kommentarer